Aftaler om vedligehold

Der er overordnet to muligheder for at indgå aftale med kirkegården om vedligeholdelse af gravsteder.

LEGATAFTALER:

Disse forudbetales for en aftalt årrække. Man undgår således løbende prisstigninger i aftaleperioden og besvær med indbetalingskort. Ret henvendelse til kirkegårdskontoret for tegning af lagataftale. Vi hjælper gerne med yderligere oplysninger samt en beregning af priser.

Bemærk at restbeløb ikke refunderes hvis et gravsted eventuelt ønskes nedlagt inden udløb af legatets gyldighedsperiode.

LØBENDE AFTALER MED HALVÅRLIG FAKTURA:

Denne type aftaler tegnes ligeledes ved henvendelse til  kirkegårdskontoret og løber normalt for et år ad gangen til aftalen opsiges. Priserne reguleres årligt pr. 1. januar. På kirkegårdskontoret hjælper vi gerne med yderligere oplysninger samt beregning af priser. Husk at aftalerne annulleres hvis betaling ikke sker rettidigt.

Aftaler kan opsiges ved henvendelse til kirkegårdskontoret.

EKSEMPLER PÅ YDELSER DER TILBYDES AF KIRKEGÅRDEN:

De mest anvendte ydelser er gravsteders renhold, plantning af forårs- & sommerblomster samt vinterdækning med gran. Endvidere udfører vi anlægsopgaver på gravstederne efter aftale. Spørg på kirkegårdskontoret hvis der er yderligere ønsker.

OBLIGATORISKE YDELSER:

Ved nykøb og fornyelse efter udløb af gravsted betales foruden gravstedet en obligatorisk ydelse for klipning og vedligeholdelse af hække alternativt græsareal gældende for alle gravstedstyper inklusive plænearealer. Obligatoriske ydelser betales til det fælles Gias-center.

Kirkegårdskontoret er behjælpelig med nærmere oplysninger.

Ovenstående muligheder er gældende for Helsinge og Valby kirkegårde.