Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ekstra Menighedsrådsvalg

Ekstra menighedsrådsvalg 14. september 2021

Så er det nu Helsinge! Tirsdag den 14. september 2021 afholdes udfyldningsvalg i Helsinge Sogn. Formålet er at få valgt flere medlemmer til menighedsrådet, da vi ikke blev fuldtallige ved valget i efteråret 2020. Der er allerede valgt 9 personer. Vi skal have valgt 2 mere og gerne flere, så vi også har et par suppleanter. Det må være muligt! Udfyldningsvalget afholdes ved en såkaldt valgforsamling.

På valgforsamlingen kan du stille op til menighedsrådsvalget. Alle fremmødte folkekirkemedlemmer over 18 år fra sognet kan deltage, stille op og stemme.

Inden valgforsamlingsdagen kan du komme til et offentligt orienteringsmøde og høre mere om mulighederne i menighedsrådet. 

Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse, og vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i Helsinge sogn.

Orienteringsmøde: 17. august 2021 kl. 19.00  i Sognegården, Skolegade 4, 3200 Helsinge.

Valgforsamling:  14. september 2021 kl. 19.00 i Sognegården, Skolegade 4, 3200 Helsinge.

Kontakt formand Allan Thomsen på 22453364 (ferie indtil 8. august), hvis du vil vide mere.